Information svigter demokratiet

 

En gruppe tilhørende det Københavnske 9/11-netværk demonstrerer foran Dagbladet Information i betragtning af at de førende danske medier, i lighed med deres branchekolleger i hele den vestlige verden, svigter deres rolle som samfundets vagthund overfor magthaverne, når de ikke graver ned i de alarmerende spørgsmål der fortsat omgærder 9/11.

 

Vi har sendt Information en række spørgsmål og sat en uges frist for at gå i dialog omkring disse. Denne udløb i søndags og vi har derfor taget konsekvensen af at Information ikke vil/kan svare på vores spørgsmål, der primært handler om hvorvidt retssikkerheden er overholdt i ’opklaringen’ af 9/11, i særdeleshed i betragtning af Bush-regeringens inderkreds på forhånd havde udtrykt interesse i et nyt Pearl Harbor… Man kan vel ikke selv opklare en forbrydelse man har udtrykt interesse i.

 

Vi finder at demokratiet kan ikke være tjent med magthavere der kan nægte at svare på kildne spørgsmål. Demokratiet bygger på oplysning.

Vi finder at Bush-regeringens troværdighed er meget lav, og alligevel har vi villigt accepteret deres skyldsforklaring i 9/11. Endda selv om mange anerkendte professorer mm påstår at de fysiske begivenheder udfordrer nogle af fysikkens grundsætninger.

Vi finder at vestlige medier undlader at grave sig ned i disse oplagte modsætninger og Bush-regeringen forhåndsinteresse, og således hjælper de magtfuldkomne amerikanske neokonservative med at udbrede deres legitimitet og således krigeriske globale politik ved at autorisere deres ensidige historie.

 

Hvis vi skal genoprette troen på Danmark som en retsstat, kræver det afstandtagen fra terrordiskursens afsæt i 9/11, da denne oplagt baserer sig på et partsindlæg fra folk der forudsagde, og ganske rigtigt fik, en fantastisk medvind til deres oprustning og kontrol med civilsamfundene ved en ’katalyserende katastrofe som et nyt Pearl Harbor’.

Terrordiskursen betyder at hidtil uhørte politiske tiltag glider glat igennem opinionen som smør… vi vil jo ikke gi køb på vores sikkerhed. Derfor er 9/11 fortsat et af tidens vigtigste spørgsmål, som vi indtrængende anmoder Information om at rejse, og bevare sin troværdighed som toneangivende uafhængigt medie.

 

Bo Richardt

http://www.i11time.dk/profile/BoRichardt


Bilag:

15. februar 2009

 

Til Informations chefredaktion cc: weis@information.dk

 

Den københavnske 9/11-bevægelse vil hermed stille Information nogle spørgsmål:

1.           Finder Information at 9/11 var en vigtig begivenhed?

2.           Er Information enig i at 9/11 dannede grundlag for terrorpolitikken?

3.           Mener Information at 9/11 er forsvarligt opklaret?

4.           Mener Information at Bush-regeringen på tilfredsstillende vis har redegjort for, og ditto sanktioneret de fatale forsømmelser der angiveligt gjorde at terroraktionen kunne lykkes?

5.           Mener Information at det er retsligt betryggende at centrale regeringsmedlemmer havde magt til at bestemme hvad der skulle undersøges med henvisning til efterretningsmæssige hemmeligheder?

6.           Mener Information at det er i overensstemmelse med demokratisk retspraksis at en forbrydelse ’opklares’ af folk der har udtrykt interesse i en sådan forbrydelse?

7.           Kender Information til eksistensen af tænketanken Project for the New American Century og dens fremskrivning af den politiske fordel ved en ’katalyserende katastrofe som et nyt Pearl Harbor’. [1]

8.           Har Information ført en tilbundsgående debat i avisens spalter om betydningen af denne forhåndsinteresse for de neokonservative kredse der kom i regering primo 2001 med Bush som frontfigur?

9.           Finder Information at denne forhåndsinteresse har betydning for Bush-regeringens habilitet i opklaringen af 9/11? Påvirker denne forhåndsinteresse deres autoritet til at bestemme på hvilken måde USA skulle besvare denne katastrofe?

10.      Tror Information på den gamle græske myte om Herkules og Hydraen? For hvert hoved Herkules huggede af voksede 2 nye frem, til sidst måtte han ned i sumpen for at finde uhyrets hjerte.

11.      Afviser Information at 9/11 er terrordiskursens ’hjerte’?

 

 

Om 9/11-netværket

Hvis du vil være med… hvis du indser at demokratiet og retsfølelsen kan ikke leve med en inhabil ’opklaring’ af den vigtigste enkeltstående begivenhed i dette århundrede.

Vi holder til mange forskellige steder på nettet, men først og fremmest koordinerer vi vores aktiviteter som gruppe på www.i11time.dk

Vi er ikke tilknyttet nogen partipolitik eller religion, vi søger sandheden og retfærdigheden.



[1] Rebuilding Americas Defenses, september 2000